Velkommen til Babymave.dk
Som jordemoder møder jeg dig med ro, nærvær og respekt for netop din krop, din graviditet og din historie. Jeg ved, at graviditet og fødsel er noget af det mest sårbare og kraftfulde i livet – og jeg er her for at støtte dig hele vejen, med faglighed, omsorg og et åbent sind.
Jeg tilbyder trygge og personlige forløb, hvor der er tid til at lytte og plads til det, der fylder hos dig. Uanset om du har brug for støtte i graviditeten, forberedelse til fødslen eller behandling af gener undervejs, tilpasser jeg altid mit arbejde til dine behov.
Som kommende akupunktør integrerer jeg nænsomt akupunktur i mine behandlinger, hvor det giver mening. Akupunktur kan være en blid og effektiv måde at støtte kroppens egen balance på – for eksempel ved smerter, uro eller ubehag i graviditeten.
For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og mødt. Derfor kommer jeg hjem til dig. I dine egne omgivelser er der ofte mere ro, mere nærvær og bedre mulighed for at give dig den støtte og behandling, du har brug for.
Du er altid velkommen – præcis som du er.
Jeg er udekørende jordemoder og tilbyder privat jordemoderkonsultation, akupunktur (til gravide og fertilitetsbehandlinger), fødselsforberedelse og ammehjælp.
Hvem er jeg?

Jeg hedder Marie og er mor til to skønne børn fra 2013 & 2014. Begge født på Hvidovre hospital.
Jeg er jordemoder på Herlev hospital, har en mangeårig erfaring som forsker i livmoderhalskræft og HPV samt flere års erfaring med træning, kost og metaltræning til gravide.
Under begge mine graviditeter havde jeg voldsomt kvalme (hyperemesis), hvor akupunktur blev min redning. Det blev starten på min beundring af akupunkturens kunnen både i graviditeten og under fødslen. Læs om akupunktur her.
Baggrund:
- Jordemoder 2019-2022
- Kandidat i folkesundhedsvidenskab 2007-2009
- Bachelor i ernæring og sundhed 2003-2006
- Personlig træner – speciale i graviditet 2004
- Stud. Lægeeksamineret Klinisk Akupunktør (RAB) 2020-
- Certificeret i obstetrisk akupunktur fra Johanne Sigumfeldt. 2018-2020





