Anbefalinger

Freja og Jonas Mathiesen, flergangsfødende:

Kære Marie
Så fik jeg endelig tid til at skrive til dig. Den 29/12 kl 6.31 kom vores Vigga til verden 3970g og 53 cm – vi er så forelsket i hende! ♥️ Vandet gik fredag aften og veerne kom kort tid efter. Jeg kunne godt være i veerne – Jonas hjalp mig med akupressur. Det hjalp meget! Da veerne begyndte at tage mere til tog vi ind på hospitalet. Jeg var allerede åbnet 6 cm. Især vejrtrækningen mig meget! Vores søde jordemoder roste både mig og Jonas for vores samarbejde ☺️ Da jeg kom til pressefasen følte jeg ikke jeg kunne presse hende ud og efter lang tids arbejde endte jeg med at få en kop. Jeg blev skræmt men jeg kunne være i det 🙏🏻
“Lille “ Vigga var ude efter en 8 timers fødsel 💗 Vi vil bare sige tusind TAK for din hjælp både til fødselsforberedelse og fødselsmodning – vi følte os trygge hele vejen igennem. Vi er så taknemmelige ♥️
Knus fra Jonas og Freja

Madeleine og Morten, førstegangsfødende:

Hej Marie,
Så er vores lille Mille kommet til verden!
Hun blev født i søndags, 52cm og 3406g ren kærlighed!
Det var en lang opstart med veer i to nætter hvor de gik lidt i stå igen i løbet af dagen imellem. Men efter vi blev sendt hjem igen lørdag aften fik vi lov til at komme ind på fødestuen søndag morgen og så gik det hele ret hurtigt. Efter 5,5 timer utroligt godt samarbejde mellem vores fantastiske jordemoder, kæresten og mig, og et sej stykke arbejde af min livmoder var hun der pludselig! For vildt!! Jeg fik meget ros for mine effektive veer og vejrtrækning (og klarede det uden epidural, kun med lattergas i overgangsfasen). Så jeg vil selvfølgelig også sige STOR TAK til dig for en super forberedelse og modning som helt sikke har bidraget til at gøre min fødsel til denne fantastiske oplevelse!
Mange hilsner fra Mille, Morten og mig 🙂

Stina F. Nielsen & Dennis, fødselsberetning fra førstegangsfødende:

 

Jeg vågnede søndag morgen, og opdagede at jeg havde tegnblødning. Jeg kunne fornemme, at der var ved at ske noget i min krop. Det fortsatte de næste par dage, hvor jeg jævnligt tog kontakt til fødegangen, for at sikre mig at alt var ok. Tirsdag kl. 23:50 var jeg gået i seng, men vågnede med kraftige menstruationsagtige smerter. Jeg kunne dog godt sove videre, men tog kontakt til fødegangen kl. 07:00 onsdag morgen, da smerterne fortsatte og blødningen ligeså. De bad mig om at få lavet en urinprøve hos egen læge, for at udelukke blærebetændelse, så det gjorde jeg omkring kl. 11:30 samme dag. I timerne op til lægebesøget tog smerterne langsomt til, men min mor var heldigvis ved min side. Urinprøven var negativ, så jeg tog hjem og forsøgte at slappe af. Så gik det ellers pludselig hurtigt. Min mand kom hjem fra arbejde kl. 14, så han kunne være der for mig. Han havde lært en masse gode teknikker inden for rebozo og akupressur da vi havde haft en rigtig god fødselsforberedelse med Marie. Vi følte os trygge og glædede os til at bruge teknikkerne. Vi havde ikke nået at bruge rebozo så meget op til fødslen, så jeg var spændt på hvordan det ville føles. Min mand havde fuldt fokus på mig, og hjalp mig også med at huske på den meget vigtige vejrtrækning, som vi også havde lært af Marie. Hver gang der kom en ve, trak vi vejret sammen, og jeg holdte ham i hånden.
Aftenen skred frem, og vi begyndte at lave rebozo. Det var simpelthen så rart, og det gjorde at jeg slappede mere af. Akupressur lavede vi også med rigtig god effekt. Det afledte fokus fra smerterne, og jeg kunne bedre være i mig selv. Klokken 20:30 gik vandet, og vi kontaktede fødegangen, som tilbød os at de kunne lige kunne se på mig. Vi kørte derfor til sygehuset, og det blev konstateret at jeg var 2 cm åben. Jeg blev sendt hjem med en “smertecocktail” at sove på, som bestod af noget forskelligt smertestillende. Det havde naturligvis ikke nogen effekt, for jeg havde så ondt. Vi gik alligevel ind i seng kl. 00:00. Der lå jeg of vred mig i en par timer. Hver gang der kom en ve, trak jeg vejret dybt som jeg jo havde lært. Da klokken blev 02:30 gav jeg op, og måtte ud af sengen. Jeg blødte og fik pludselig en trang til at presse! Jeg var noget omtåget pga. morfinen, men formåede alligevel at lade min kæreste sove og selv ringe til fødegangen igen igen. Ret komisk at tænke tilbage på. I det værste smertehelvede, kunne jeg selv håndtere det lige der. I telefonen fortalte jeg fødegangen at jeg blødte og havde pressetrang. Der blev noget stille i telefonen. Jordemoderen sagde at de ville sende en ambulance med det samme. Jeg gik stille og roligt ind og vækkede min mand og fortalte ham at der ville komme en ambulance om et kvarter. Han blev vidst noget overrasket og forvirret, forståeligt nok. Jeg gik på wc, og så stod der ellers 2 falckmænd og ventede på mig. Jeg havde meget ondt, og kunne ikke selv komme op på båren, så de hjalp mig. Afsted kom vi, og min mand fulgte efter ambulancen i vores egen bil. I ambulancen havde jeg fortsat pressetrang, og den søde falckmand holdt mig i hånden. På dette stadie havde jeg meget svært ved at føre en samtale. Men jeg prøvede, og ved hver eneste ve, sagde jeg til Falckmanden “2 sekunder, jeg har lige en ve”. Så lukkede jeg øjnene og trak vejret. Jeg kunne lukke mig helt inde i mig selv. Vi kom frem til sygehuset kl. 03:30, og jeg blev lagt op på sengen på fødestuen. Der var jeg knap 6 cm åben. Noget af det første jeg udbrød var “kan man ikke få noget mod smerterne her?!”. Hurtigt fik min mand ansvaret lattergas og gav mig masken. Det var fuldstændig vidunderligt! Hold nu op en forskel det gjorde. Smerterne forsvandt selvfølgelig ikke, men jeg kunne håndtere dem meget nemmere. Det var en super kombi med min gode vejrtrækning. Tiden gik og jeg husker egentlig ikke så meget andet end kærligheden fra min mand og det gode samarbejde mellem os. Han var der 100% for mig og jeg følte mig tryg. Det er helt sikkert, at fødselsforberedelsen har gjort at vi begge var klædt godt på. Og det var så vigtigt at min mand også kunne være behjælpelig under fødslen. Han lavede undervejs også rebozo på mig, hvilket jordemoderen var meget begejstret for. Fødslen skred frem, og kl. 07:02 torsdag morgen kom vores datter til verden efter 30 minutters presseveer og et episiotomi/epis. Og så blev vi de lykkeligste forældre i verden.
Jeg kan ikke takke dig nok, Marie. Jeg VED at du bidrog til at min fødsel blev en fantastisk oplevelse, hvor jeg havde overskud og tro på at det hele nok skulle gå godt. TAK <3

Kh Stina

Louise og Niklas, førstegangsfødende:
Tusinde tak for det detaljeret skriv.
Som sagt, så har du virkelig klædt os på til fødslen, og for os har du gjort en kæmpe forskel.
Vi ser ikke længere fødslen som noget at frygte, men derimod en oplevelse.
Vi føler at vi er så klar som vi kan blive ❤
Endnu en gang, tak.
Vi skriver, når vi er kommet ud på den anden side😍

Rikke L. Nielsen og Nicklas, førstegangsfødende:

Hej Marie,

I tirsdags skete det endelig! Med en kampvægt på 4278g og 55cm lang kom sødeste Hugo til verden. Nicklas og jeg er dybt forelsket i ham! ❤
Fødslen gik over alt forventning. Kom ind til igangsættelse om fredagen, hvor de konstaterede, at min krop allerede var så moden, at jeg slap for medicinsk igangsættelse 🙏🏼 Fik derfor kun en hindeløsning.
Da der over weekenden ikke skete mere, prikkede de hul på fostervandet tirsdag morgen kl.6, der straks satte gang i veerne – og kun ni timer senere var han født.
Trods vi blev stillet en igangsættelse i sigte, endte fødslen naturligt, hvilket gjorde at mit mit ønske om brug af vand (som eneste smertelindring) blev en realitet – og det takker vi udelukkende den vejrtrækningsteknik, du lærte os, og fødselsmodningen for. Endvidere roste jordmoderen Nicklas og jeg for vores samarbejde hele fødslen igennem, hvilket er endnu en ting vi kan takke dig for. Så endnu engang tusind tak for fin store hjælp, Marie! Den ville vi ikke have været foruden 🙂
De varmeste hilsner fra
Nicklas og Rikke

Trine og (Jonas), førstegangsfødende:

Søde Marie, så kom vores lille pige til verden 😍 3995 gram og vanvittig lækker! Vi har det godt alle tre og er meget glade. Tusind tak for hjælpen op til fødslen – Trine var klar og tryg og var så sej.
Store knus fra os ❤

Søs, 34 år, andengangsfødende:

D. 8 maj kom vores små tvillingepiger verden. Vi havde ventet længe på pigerne og graviditeten havde føltes meget lang og taget hårdt på min krop (opkast de første 5 måneder – derefter bækkenlåsning der udviklede sig til bækkenløsning. De sidste 2 måneder var jeg sengeliggende, grundet for kort livmoderhals. Nårh jah, og en graviditets sukkersyge havde også meldt sig). Til sidst kunne jeg ikke gå og det meste af min krop gjorde ondt. Jeg var desperat for at føde og havde brug for smertelindring. Efter en nat uden søvn, tænkte jeg at nu måtte der ske noget, så jeg kontaktede babymave.dk og allerede senere samme dag, fik jeg min første behandling (5 dage før fødslen) Dagen efter kunne jeg mærke lindring og en muren i underlivet. To dage senere fik jeg anden behandling. Og til den planlagte undersøgelse på hospitalet to dage senere, havde jeg allerede åbnet mig 3 cm. Fødslen blev sat igang mandag aften, og tirsdag morgen kom pigerne til verden (uge 37+4) Den første kl 05.59 og den sidste kl 06.57.
Stort tak Marie, for din store hjælp, for at træde så hurtigt til og for at sætte skub i en længe ventede fødsel.

Trine, førstegangsfødende:

Hej Marie. Der kom en lille pige i lørdags her hos os😍
Så kroppen var klar og manglede bare lige det sidste skub😁
Og det var en fantastisk fødsel! Vandet gik 00.30 og hun var ude 6.56, så det var helt perfekt🌸
Tak for al din gode hjælp🤩
Mange knus fra Jonas og mig og lillepigen

Maria Honoré, andengangsfødende:

Hej søde Marie ❤ vi har haft en helt fantastisk oplevelse, og alt er bare forløbet efter vores ønsker. Det var en meget hurtig fødsel på 2 timer!! Av 🙈 er sikker på den gode oplevelse var et resultat af min fødselsforberedelse hos dig 😀
Tak for al din hjælp, det er virkelig noget vi sætter pris på ☺ Vi glæder os til du skal møde lillebror 😘💙
Kærlige hilsner fra Jimmi og Maria ❤😘