Ammehjælp

Akut ammehjælp i hjemmet

Amning – hvor svært kan det være? Det kan faktisk være ret svært og yderst tidskrævende! Men prøv at væbne dig med tålmodighed – med den rette hjælp og teknik kan det sagtens lykkes.

Jeg brænder virkelig for støtte op om amning af dit barn. Jeg husker selv, hvor svært det var at blive mor for første gang og skulle etablere en god amning. Jeg havde et stort ønske om at amme men efter 14 dage i rent smertehelvede smed jeg næsten håndklædet i ringen. Jeg fik heldigvis søgt hjælp og fik besked om, at AMNING SKAL IKKE GØRE ONDT ellers var teknikken forkert. Og ganske rigtigt – med korrekt vejledning blev det en fornøjelse at amme min lille søn.

Jeg har qua min uddannelse som fødselsforbereder og bachelor i human ernæring erfaring med korrekt sutteteknik og ammestillinger samt stor indsigt i korrekt ernæring både for mor og barn.  Jeg kommer altid hjem til dig for at se en amning.

BOOK AMMEBESØG

Ernæring til gravide er vigtig især hvis man ønsker at amme.

Det er vigtigt, at du får væske nok – gerne 4-5 liter dagligt. Derudover er det vigtigt at få energi nok og gerne være opmærksom på at få masser af gode sunde fedtstoffer så som laks, nødder, olier på salater, avokado og kerner.

Nogle kvinder oplever, at de ikke har mælk nok når de ammer, men har stadig et stort ønske om at blive ved med at amme. Erfaringsmæssigt kan mælkebomben hjælpe dig godt på vej til at få øget din mælkeproduktion i takt med at du også tilbyder din baby brystet lidt oftere.

Opskriften på Mælkebomben:

50 gram mandler

30 gram hasselnødder

50 gram græskarkerner

50 gram solsikkefrø

30 gram sesamfrø

30 gram hørfrø

30 gram kokosmel

50 gram brun farin

Nødderne hakkes groft og blandes med de øvrige ingredienser – sørg for at få smuldret den brune farin godt ud over det hele, da den gør hele smags- (og kalorie-) forskellen. Blandingen bredes ud på en bageplade og bages i varmluftsovn i ca. 1 time ved 100 grader.

Opskrift af Cana Buttenschon