Ernæring til gravide er vigtig især hvis man ønsker at amme.
Det er vigtigt, at du får væske nok – gerne 4-5 liter dagligt. Derudover er det vigtigt at få energi nok og gerne være opmærksom på at få masser af gode sunde fedtstoffer så som laks, nødder, olier på salater, avokado og kerner.
Nogle kvinder oplever, at de ikke har mælk nok når de ammer, men har stadig et stort ønske om at blive ved med at amme. Erfaringsmæssigt kan mælkebomben hjælpe dig godt på vej til at få øget din mælkeproduktion i takt med at du også tilbyder din baby brystet lidt oftere.
Opskriften på Mælkebomben:
50 gram mandler
30 gram hasselnødder
50 gram græskarkerner
50 gram solsikkefrø
30 gram sesamfrø
30 gram hørfrø
30 gram kokosmel
50 gram brun farin
Nødderne hakkes groft og blandes med de øvrige ingredienser – sørg for at få smuldret den brune farin godt ud over det hele, da den gør hele smags- (og kalorie-) forskellen. Blandingen bredes ud på en bageplade og bages i varmluftsovn i ca. 1 time ved 100 grader.