Hyperemesis rådgivning

Når man første gang ser de to magiske streger på graviditetstesten overmandes man ofte af en ros af glæde. Men for nogle kvinder bliver denne glæde efter ganske kort tid erstattet af ekstrem kvalme, der kan invalidere ens tilværelse totalt. Den faglige betegnelse af svær graviditetskvalme hedder hyperemesis gravidarum og ja nogle kvinder bliver faktisk syge af at være gravide selvom man ofte hører det modsatte fra omgivelserne. Det kan være svært at forklare tilstanden med mindre man selv har prøvet det på egen krop, men den bedste måde at beskrive den på er, at man føler man konstant har hardcore tømmermænd – døgnet rundt! Nogle gange kan det blive så slemt, at det kan være nødvendigt at blive indlagt.

Det kan være hårdt at erkende, at man er en af dem, der lider af svær graviditetskvalme. At man ikke er en af de gravide, der har fået den der skønne “graviditetsglød” kan både føles skuffende og ekstremt uretfærdigt. Ofte prøver man ihærdigt at skjule nyheden om den lille spire til man har været til 12-ugers scanning, men det kan være en særdeles umulig opgave. Her kan det være rart med sparring om, hvornår og hvordan man fortæller nyheden til familie, vennerne og arbejdspladsen.

At gå fra til at være en selvstændig, uafhængig kvinde til af føle sig totalt hjælpeløs er psykisk hårdt for de fleste med svær graviditetskvalme. Man bliver afhængig af sin partner, familie og venner og det er bare ekstremt grænseoverskridende for de fleste. Ens parforhold bliver sat på den ultimative prøve – man skal til at se hinanden på to helt andre måder – den hjælpeløse og den hjælpende. En periode som man nok skal klare sammen, men en process, som nogle gange kræver både støtte og vejledning.

Jeg har selv fået konstateret hyperemesis gravidarum i begge mine graviditeter, så jeg ved, hvor hårdt det er at døje med graviditetskvalme og de udfordringer, der følger med. Jeg har prøvet at blive mødt af en læge, der sagde at jeg jo ikke var syg – men bare gravid, og blev sendt hjem med råd om at bide kvalmen i mig. Jeg har prøvet at skulle sygemelde mig fra arbejdspladsen to gange fordi jeg ikke kunne rejse mig fra sengen uden at kaste op og jeg har prøvet at sidde med følelsen af ikke at blive forstået, hvor dårlig jeg faktisk havde det og føle mig komplet hjælpeløs. Derfor har jeg valgt at åbne op for rådgivning til de kvinder, der er ramt af svær graviditetskvalme – enten online eller ved personlige besøg. Kombinationen af min faglige baggrund med human ernæring og jordemoderstuderende og selv at have været processen igennem gør mig i stand til at dele ud af den erfaring jeg har opbygget. Kost er ikke det man tænker mest på, når man lider af svær graviditetskvalme, men med korrekt vejledning om væske og kvalmestillende kost kan hjælpe dig på rette vej. Jeg rådgiver dig i de muligheder du har for at få mildnet din tilstand samt tilbyder kvalmestillende akupunktur og akupressur-massage undervejs.

BOOK SAMTALE